En cykelhjelmstest er en simulation af en cyklist, som styrter med en fart på under 20 km/t, og uden at ramme en anden cykel eller bil. Stort set den samme situation, som hvis en fodgænger snubler og rammer hovedet på fortorvet.
Cykelhjelme er overhovedet ikke testet i situationer, hvor cyklisten rammer en anden cykel eller bliver ramt af en bil.
Her er et uddrag fra en artikel af Brian Walker fra Head Protection Evaluations – et firma der tester cykelhjelme.
”Cykelhjelmsfabrikanterne skal lave deres hjelme, så de opfylder krav fra en eller flere internationale standarder. Men de er ikke forpligtet til at lade hjelmene teste af en uafhængig tredjepart. Flere uafhængige undersøgelser viser, at en stor del af hjelmene i butikkerne ikke opfylder de standarder, fabrikanterne påstår. Meget få opfylder de strengeste krav på markedet.Læs hele artiklen på engelsk i pdf-format.
De højeste standarder stammer fra Snell Foundation og her er B-95 den højeste.
Den europæiske standard EN 1078 er særdeles svag, og andre standarder er faldet med tiden. Det er delvist fordi fabrikanterne deltager i de grupper, som bestemmer standarder. De vil enormt gerne lave så billige hjelme som muligt for at konkurrere i et barskt globalt marked.
Alle standarder skal involvere en test, hvor man bruger en flad ambolt med stød i varierende kræfter, men kun få bruger en test med en rund ambolt, selvom det kommer tættest på en ulykke i virkeligheden. Ingen standard har en test som involverer et 'rotationalt' slag.
Her er nogle højdepunkter:
Paradokset er, at hvis cykelhjelmdesignere lavede en hjelm med tilstrækkelig beskyttelse, ville ingen cyklist bære den.
I øjeblikket er testmetoden at lade hjelmen falde ned på forskellige overflader med en 11 pund [5 kg] vægt i, og så måler de stødet. Cykelhjelmen falder fra en højde af 2 m. ned på en flad overflade og fra lidt over 1 m. ned på runde eller ujævne overflader. Hvis stødet er målt til at være under 300 tyngdekrafter, har hjelmen bestået testen.
Men disse tests er ikke tilstrækkelige. I de fleste tests rammer hjelmen med issen, hvor den er stærkest, selvom man har en større chance for at ramme hovedet på panden eller siden. Ydermere handler det i selv de simpleste styrt ikke om vægten af cyklistens hovede, men om hele cyklistens kropsvægt. I tilfælde af en kollision med en bil rammer cyklisten med mange flere kræfter end et lille 1-2 m. fald.
Kort sagt er de hjelme man kan købe i dag designet til at beskytte ved minimale fald og under idelle vilkår for cykelhjelmen, ikke for de rigtige fald, som rigtige mennesker oplever. Og de er overhovedet ikke designet til at beskytte en cyklist, der bliver ramt af en bil i høj fart – en situation, som har skyld i over 90% af alle cyklistdødsfald.
I øvrigt siger Brian Walker:
Jeg har udført og været leder for tusindvis af test på cykelhjelme. På baggrund af den indsamlede viden kan jeg konstatere at:
1. Fabrikanterne af alle former for sikkerhedshjelme skal sælge deres varer på et brutalt globalt marked med intens konkurrence. Med meget få undtagelser er sikkerhedshjelme produceret til at møde den mindste standard i et lokalt marked.
2. På grund af introduktionen af den svage europæiske standard EN1078, beskytter de hjelme man kan købe i dag mindre end dem som blev solgt i starten af 1990'erne.
I starten af 1990'erne viste en markedsundersøgelse, at mere end 90% af cykelhjelme solgt i Storbritannien mødte den høje Snell B-90 standard – på det tidspunkt den strengeste standard i verden. I 1998 vurderede mit sikkerhedshjelm-laboratorie Head Protection Evaluations alle cykelhjelme i Storbritannien. Nu bærer alle hjelme mærket EN1078. Resultaterne viste at alle hjelmene, på nær en eller to, ikke kom i nærheden af den højere Snell B-90 standard. Nogle hjelme levede ikke engang op til den svage EN1078 Standard.
Cykelhjelm test.
Den amerikanske pro-cykelhjelmsorganisation, The Bicycle Helmet Safety Institute mener, at den nuværende trend med lufthuller og sexede hjelmformer er under kritik:
“Uheldigvis kræver dét at åbne for lufthuller som regel hårdere, tættere skum og indramning af de tilbageblevne skumstykker, for at man kan presse så meget slagbeskyttelse ind som muligt på de smalle stykker, der er tilbage. Eftersom vi mener, at rundere skaller og mindre tæt skum er fordele i et styrt, anbefaler vi ikke hjelme med super mange lufthuller, med mindre du ikke kan leve uden øget ventilation…Randy Swart, formand for the Bicycle Helmet Safety Institute, tror på at selv de hårdeste standarder for hjelme idag er svage:
“... bedre konstruktionsteknikker betyder ikke nødvendigvis bedre slagbeskyttelse, bare tyndere hjelme og flere lufthuller. Kort sagt, flere penge giver dig flere lufthuller, men ikke nødvendigvis mere sikkerhed...
“Vi tror på at den ideelle overflade, når man skal ramme en vej, ligner en bowlingkugle: hård, glat og rund. Cykelhjelmens tendens til at ’klæbe’ til overfladen når man rammer og den efterfølgende mulighed for at øge slagets intensitet, hvilket bidrager til rotational hjerneskade eller fordrejning af cyklistens nakke – denne fare reduceres til et minimum med runde skaller.”
“I løbet af de sidste ti år har der været så få fremskridt indenfor cykelhjelmteknologien, og der er så lille incitament for producenterne for at skulle mase penge ind i forskning og udvikling, at vi ikke kommer til at forudse hjelme der kan leve op til en ideel standard i vores levetid, og sandsynligvis heller ikke i jeres.Sikrere hjelme bliver også begrænset af vores stridslystne samfund, siger the Bicycle Helmet Safety Institute:
Der har heller ikke været nogen større fremskridt i laboratoriers testudstyr og rapportering i løbet af de sidste ti år. Gamle skænderier om testdesigns er aldrig blevet udglattet. Intet privat eller offentligt laboratorie investerer i forskning om større nye systemer, der kan forbedre vores tests. Ingen nye fremskridt i design af bedre tests er i syne.
“Udviklingen af en international cykelhjelmstandard er på hold. Europa har forskelligt testudstyr, som opfattes som overlegent, og som USA anser for at være unødvendigt komplekst. USA bruger to forskellige slags maskiner, som tester hjelme ved at tabe dem, og disse maskiner giver resultater med en lille forskel, som bliver ignoreret, fordi hver maskine har sine forkæmpere, der anser den anden for underlegen, og fordi ingen ønsker at investere i nye maskiner. USA taber deres hjelme fra to meters højde, mens Europa bruger 1,5 meter, hvorfor europæiske hjelme er tyndere og ofte ikke går igennem amerikanske tests.
“I mangel af bedre standarder bliver producenterne stoppet i at forbedre deres hjelme på grund af to forhindringer: Marketing og juridisk troværdighed. De er overbeviste om at de ikke kan sælge en hjelm der er tykkere og som derfor ser bulet ud. Og deres advokater vil ikke lade dem reklamere for en hjelm der er ’sikrere’ eller ’bedre beskyttende’ eller sågar ’designet til at forhindre hjernerystelse’ af frygt for at de vil tabe retssager hvis en cyklist bliver skadet med en sådan hjelm på.
“Hvis en producent vil tilbyde en hjelm med bedre beskyttelse, må han bygge den samme beskyttelse ind i alle modeller i den linje, ellers kan han se frem til at blive sagsøgt for ikke at have givet brugeren den mest beskyttende teknologi. Og hvis en producent har en ny hjelm, der er meget bedre beskyttende, vil hans firmaadvokater ikke tillade ham at reklamere for, at den er bedre til at forhindre skade, fordi de vil regne med at tabe ethvert sagsanlæg, der involverer skader som skete med den model. Så reklamer for cykelhjelme er en øvelse udi kreativitet, hvor reklamefolk prøver at sælge deres produkter uden nogensinde at sige noget om deres ydeevne.Links:
- Heads Up – Pdf artikel af Brian Walker fra Head Protection Evaluations, som tester cykelhjelme
- Helmet standards and capabilities
