En hjelm reddede mit liv!

De følelsesladede påstande fra borgere, som har været udsat for en ulykke eller som kender nogen der har, er farlige i debatten. De bunder i 'tro' og ikke 'viden'.

En fælles oplevelse
Mange som bruger cykelhjelm kan fortælle om et cykelstyrt, de har oplevet, og som har fået dem til at tro at en cykelhjelm ‘reddede deres liv’. Dette er en meget almindelig oplevelse – faktisk meget mere almindelig end det faktiske antal af livstruende ulykker, som barhovede cyklister reelt kommer ud for. Alligevel er der intet bevis for at cykelhjelme redder liv eller forhindrer alvorlige skader for den gennemsnitlige cyklist [1].

F.eks. var den årlige dødsrate for cyklister i Vestaustralien, hvor brug af cykelhjelme har været påbudt siden juli 1992, i gennemsnit 7,6 dødsfald om året. Fra 1993-1997 (efter loven om påbud af brug af cykelhjelm) var gennemsnittet 6,4 dødsfald om året, dvs. et fald på 16 % [2].

Imidlertid viser officielle cykelmålinger, at cykling faldt i Vestaustralien med ca. 30 % i 1990erne netop på grund af cykelhjelm-påbuddet [3]. Andelen af dødsfald i forhold til cyklister på vejene gik derfor op, og ikke ned.

Hvorfor dette modsætningsforhold?
Disse fakta fremstår selvmodsigende og imod sund fornuft, men der er flere mulige forklaringer.

Der er gode beviser for at cyklister med cykelhjelme på har større sandsynlighed for at styrte, og data fra et forsøg antyder at dem, der bærer hjelm har 7 gange større risiko for at slå deres hoveder.

Mange styrt resulterer i arm- og skulderstød, der holder et hjelmfrit hoved væk fra jorden. Et hoved med hjelm på er større og tungere, og har derfor større sandsynlighed for at ramme noget.

En anden mulighed angår såkaldt ’risiko-kompensation’ – folks tendens eller vilje til at løbe større risici når de føler sig bedre beskyttet. Der er klare beviser for dette, især blandt børn, og det er givet en underbevidst reaktion. Hvis folk tager større chancer (såsom at køre steder, der kræver bedre køreevner) pga malplaceret tiltro til deres cykelhjelm, vil de have større sandsynlighed for at styrte.

Cykelhjelmens bevægelse, eller den irritation mod hovedet, som mange oplever, kan også indvirke på balanceevnen og koncentrationen i et afgørende øjeblik.

Men min cykelhjelm gik i stykker – er det ikke bevis nok?

En cykelhjelm er et skrøbeligt stykke udstyr. Når man ser en ituslået hjelm er det let at konkludere, at en alvorlig skade netop er blevet undgået.
Cykelhjelme går let i stykker, og ofte ved kræfter der er meget lavere end dem, der ville forårsage en alvorlig hovedskade.

Cykelhjelme fungerer ved at absorbere stødkraft gennem ødelæggelsen af en udvidet polystyren-foring. Når foringen først er blevet sammenpresset, forbliver den sammenpresset, den popper ikke tilbage til dens oprindelige form som genbrugelige hjelme til andre aktiviteter. Hvis en hjelm går i stykker før foringen er delvist eller fuldt sammenpresset – og dette er ofte tilfældet – har den simpelthen fejlet. Den ville ikke have ydet den beskyttelse, den var designet til at give, og ville sågar kun have absorberet en meget lille stødkraft.

Hvis en cykelhjelm går i stykker efter fuld sammenpresning, vil den have formindsket det indledende slag mod hovedet, men derefter vil den ikke yde nogen beskyttelse, og enhver overskydende kraft vil overføres til hjernen. Cykelhjelme fejler katastrofalt, ikke hen ad vejen, så det er en fejltagelse at tro, at de yder brugbar omend reduceret beskyttelse mod styrt ved højere hastigheder. Ved størstedelen af kraftige sammenstød, hvor motorkøretøjer eller faste, lodrette genstande såsom betonbomme og lygtepæle er involveret, er kræfterne så stærke, at en cykelhjelm vil sammenpresses og gå i stykker på 1 tusindedel sekund. I dette korte tidsrum vil absorptionen af det indledende slag sandsynligvis ikke gøre den store forskel for muligheden for alvorlig skade eller død.

Cykelhjelme yder en vis beskyttelse i de tilfælde, hvor foringen kun sammenpresses delvist, og de virker endnu bedre i tilfælde hvor de ikke går i stykker eller revner. Dette er mest sandsynligt ved lavhastighedsstyrt uden indblanding fra tredjepart, og hvor skaden ville være relativt lille selv uden cykelhjelm. Hvis foringen ikke blev sammenpresset, ville cykelhjelmen næsten helt sikkert ikke have gjort nogen forskel i forhold til at undgå skade – og uden hjelm ville der alligevel ikke have været nogen alvorlig skade.

Fra BHRF.