Cykelhjelmen i andre lande

Det Europæiske Cyklistforbund er en paraplyorganisation for mange nationale cyklistforbund i Europa. De har endda en gruppe som beskæftiger sig med cykelhjelme, og som følger nøje med i alle de forskellige forskingsprojekter og erfaringer fra hele verden.

Obligatoriske hjelme
ECF er stærkt imod love, der påbyder brug af hjelme samt promovering af cykelhjelme. ECF er ikke imod at folk bærer cykelhjelme, men er stærkt overbeviste om at dette bør være en individuel beslutning for hver enkelt cyklist. Lande, der har den højeste brug af cykler og de laveste antal ulykker pr cyklet kilometer, har uden undtagelse valgt at provomere aktiv trafiksikkerhed snarere end passiv beskyttelse af den enkelte cyklist via brug af cykelhjelme. Læs om en ECF kampagne imod hjelmpropaganda fra 2009 i dette indlæg fra Copenhagenize.com. Scroll længere ned i indlægget.

Det Britiske Cyklistforbund er også stærkt imod promovering og påbud af cykelhjelme. De diskuterer emnet til deres generalforsamling hvert år men kan ikke finde tilstrækkelige videnskabelige bevis for at cykelhjelme har den påstået effekt.

I Holland bærer næsten ingen voksne cykelhjelm. Tallet er 0,1% ifølge det hollandske cyklistforbund, og kun ca. 5% for børn. De har dog de bedste sikkerhedsstatistikker i verden. Med bedre vejsikkerhed og flere cykelstier - istedet for hjelmpromovering - kan Danmark sikre cykelkulturen.

Video af David Hembrow af hollandske skolebørn og forældre på vej til skole.

Lad os kigge på andre lande med en stærk cykelkultur. Altså lande vi kan sammenligne os selv med:

Holland: Ingen påbud. Meget lidt hjelmpromovering. 0,1% af voksne bærer hjelm. Ca. 5% af børn. Se en musikvideo om cykling i Holland eller et slideshow med cyklister i Amsterdam.

Østrig: Ingen påbud. Ingen hjelmpromovering. Få bærer hjelm.

Belgien: Ingen påbud. Ingen hjelmpromovering. Få bærer hjelm. Se et lille slideshow med cyklister i Bruxelles.

Tyskland: Ingen påbud. Lidt hjelmpromovering men ikke fra cyklistforbundet. 6% af voksne bærer hjelm. 38% af børn.

Japan: Påbud for børn. Hjelmpromovering. Få bærer hjelm. Se en musikvideo om cykling i Tokyo.

Schweiz: Ingen påbud. Hjelmpromovering. 27% bærer hjelm.

Og her er nogle andre lande som vi ikke rigtigt kan sammenligne os med på cykelfronten:
Finland: Påbud siden 2003. Ingen bøde. Lidt promovering. Kun 25% af voksne bærer hjelm.

Frankrig: Kun påbud for professionelle i konkurrence siden 2002. Lidt hjelmpromovering. 10% bærer hjelm.

Det franske cyclistforbund - FUBicy fik stoppet en hjelmlov efter kraftig indsats. Tillykke! Se en lille musikvideo om cykling i Paris eller et slideshow om cyklister i Paris.

Norge: Ingen påbud. Hjelmpromovering. Under 30% af voksne bærer hjelm. 70% af børn.
'Tryggtrafikk' og andre havde overbevist 'Samferdselsministeren' om at hjelmtvang var en god idé. Vegdirektoratet, som for nylig har fået oppgaven at øge cykling i Norge fik sagen til behandling. De fandt at så længe hjelmbrug er lav, ville det have en dårlig effekt på cykling at indføre tvang.

Sverige: Påbud for børn under 15. Ingen straf. Meget promovering. Kun 10-15% bærer hjelm. Se en lille slideshow med cykelbilleder fra Malmø, Sveriges største cykelby.

Storbritannien: Ingen påbud. Lidt hjelmpromovering, men ikke fra cyklistforbundet. 11-26% af voksne bærer hjelm. 7-15% af børn. Se en slideshow af cykellivet i London.

Links:
- PDF fra European Cyclists' Federation om 'Improving Bicycle Safety without making helmet-use compulsory'